Erling Tingkaer

Det er længe siden, jeg har tilføjet nyt på denne side, men jeg vil her lige gøre rede for bagrunden.

Jeg fik i marts måned 2017 konstateret kræft i mavesækken, og måtte i gang med flere kemobehandlinger samt en større operation, og følte ikke overskud til at holde hjemmesiden ajour.

Fandt dog overskud til at udstille i Galleri Arte, Lild Strand sammen med min kæreste, billedkunstner Helle Vinter i september måned.

Samtidig med diagnosen fik jeg overrakt et rejselegat til Mexico af Assens Kunstråd. Dette blev en stærk motivation til at Komme tilstrækkeligt på mærkerne til at gennemføre et ophold i Oaxaca, hvilket lykkedes!  Fra jan til marts 2018 opholdt jeg her sammen med Helle Vinter hvilket var godt for sjæl og legeme!

Jeg har i år udstillet i Dronningelund Kunstcenter i 2 omgange, først som deltager i Dansk Billedhuggersamfunds store udstilling, og i næste omgang sammen med Helle Vinter og Ingun Hansen, hvor jeg udstillede to større mobiler, udført i samarbejde med Helle, inspireret af opholdet i Mexico.

Arbejder i øjeblikket på en ny udstilling på Tobaksgården i Assens i samarbejde med Helle. Den kommer til at indeholde værker, inspireret af flere ophold i Oaxaca. Udstillingens hovedværker vil bestå 2 mobiler som udgør deciderede ruminstallationer. Derudover vil der være skulpturer, malerier, collager, tegninger og blandformskulpturer. Samt foto af stemninger og steder i Oaxaca.

Tilsynekomster

Som medarrangør på symposiet ” Tilsynekomster” på Gæsteatelier Hollufgård i Glisholmskoven, deltog jeg med en skulpturel stabile inspireret af skavgræsset som vokser i stor mængde i skovbunden.

planten tilhører padderokfamilien og skønnes at være over 300 millioner år gammel, i sig selv en imponerende tanke, men jeg har været betaget af den måde den som bambus skyder i vejret og danner en yndefuld bue, som jeg har søgt at skildre ved brug af 25 fiberstænger, beklædt med en skal af patinerede kobberrør, samt andre materialer som flydere fra fiskeudstyr og børster fra en gammel kost.

Endvidere har jeg lyst til at hylde planten, som har bevirket en fredning af  skoven  og derved forhindret at motorvejen blev ført gennem dette smukke stykke natur.

Installationen har jeg valgt at kalde “SKAVGRÆSKLYNGE”

 

image image image image

Pinse på Hesbjerg Slot

Jeg er blevet inviteret til at udstille på Hesbjerg Slot i pinsen sammen med Patricia Fiumara og Anette Lilja Larsen. Udstillingen åbner fredag d. 13 Maj kl.14 og kører til søndag kl.18. Udover udstillingen er der en række arrangementer og foredrag. Nærmere beskrivelse vil kunne ses på facebooksiden “Pinse på Hesbjerg”.

Jeg synes det kan blive spændende at komme lidt tilbage til stedet hvor jeg boede gennem 7 år og var med til at etablere den alternative landsby, som stadig lever i bedste velgående.

Kirkeby Børnehus

Der er sket en hel del siden sidst, og jeg har ikke skrevet noget her, men en del er der jo foregået. Mens jeg var i Italien blev kålormen afsløret i Kirkeby Børnehus, senere fik jeg lejlighed til at tage et par billeder.

       image                 image

Det er også blevet til en del mindre bronzeskulpturer:

                  image

image          image

 

                   image

 

Og så kan man se skulpturer udstillede 3 steder for tiden, dels på Smaalworks i Foyergalleriet på Hollufgård, Dels Decemberudstilling på Galleri Sulegården og dels i Kunstforeningen på OUH

Trio Paradiso

Skulpturgruppen “Trio Paradiso” er nu placeret på Solbakken i Give som en del af Skulpturby Give, hvor de skal stå det næste år.

image

image

 

 

 

 

UA-61265578-1